Konference om Dannelse og læring i ungdomsuddannelserne 2017

Forum100% havde som optakt til foreningens generalforsamling inviteret alle interesserede til konference om dannelse og læring i ungdomsuddannelserne. Herunder følger en beretning fra dagen og links til oplægsholdernes slides.

Se også en video fra dagen, hvor Peter Schantz opsummerer de tre oplæg.

beretning fra konferencen

Peter Schantz, formand for Forum100%, byder deltagerne velkommen til foreningens konference om dannelse og læring i ungdomsuddannelserne og tager os i sin indledning fra Sokrates' vejledningssamtaler med de athenske ynglinge til undervisningsminister Merete Riisagers (LA) melding om at dannelse er vigtig for vores uddannelser.

Derefter giver Peter Schantz ordet til Ane Qvortrup, som er forsker og projektleder for følgeforskningsprogrammet "Reform 2017".

kort opsummering af de 3 oplæg

Ane Qvortrup indleder dagen med at problematisere selve den måde vi taler om dannelse og læring på, og hun opfordrer til at vi arbejder på at udvikle et bedre teoretisk sprog til brug for både praktikere og forskere.

Knud Illeris understreger derefter vigtigheden af at tage udgangspunkt i elevernes livverden.

Til sidst kan man se Michael Bjergsøs oplæg som et forsøg på via Grundtvig og Kierkegaard at bygge bro mellem Anes og Knuds opråb om henholdsvis bedre teoretisk begrebsapparat og større indlevelse og empati med elevernes virkelighed for at kunne motivere dem til egen læring.

Lad os få et bedre begrebsapparat

Ane Qvortrup starter med at advare mod at blande politik og uddannelsestænkning sammen i reformprojekter. Med følgeforskningsprogrammet Reform 2017, som hun er projektleder for, har de først og fremmest fokus på, hvordan man på skolerne arbejder med reformen og først i anden række på resultaterne. Ane Qvortrup er dog ikke modstander af målstyring, som hun oplever fungerer for eleverne:

"Jeg er en meget stor fortaler for at arbejde med mål. Men jeg er også en stor modstander af resultatmål, hvis de står alene."

Med Reform 2017 håber man at kunne bidrage med viden om reformen og viden om gymnasieuddannelsernes situation i lyset af en længere reformeringshistorie.

Ane Qvortrup byder dernæst ind med overvejelser om et moderne dannelsesbegreb. Hun understreger at dannelse og kompetence ikke er hinandens modsætning, men at de faktisk supplerer hinanden glimrende teoretisk. Vi skal blot blive bedre til at tale om og beskrive, hvad vi mener med begreberne. Sammen med begrebet færdighed kan dannelse og kompetence give et godt begrebsapparat til at tale om vores uddannelser og elevernes læring.

"Vi står overfor en udfordring med at få beskrevet begreberne - og få beskrevet dem så de går i dialog med hinanden."

Begreberne er svære at beskrive, men det er de vigtigste begreber ofte.

"Det er vores opgave som uddannelsesteoretikere og -praktikere at beskrive de mål og begreber vi arbejder med. Vi har brug for et teoretisk reflekteret sprog ude i praksis."

Download Ane Qvortrups slides.

Forstå hvad der motiverer eleverne

Knud Illeris, professor emeritus, taler om læring med underoverskriften "Hvad skal der til for at gøre elever til studerende?":

"En elev modtager undervisning i en institution, mens en studerende tager sagen i egen hånd og selv styrer sin læring. Dels for at gennemføre uddannelsen, men også for at lære det vedkommende selv finder interessant."

Læring sker i samspil mellem den lærende og omgivelserne - de sociale, arkitektoniske mv.. Der er altid en igangsættende impuls, som fører til en læringsproces.

"Forudsætningen er at der mobiliseres mental energi. Historisk har læring været en drivkraft for udvikling og overlevelse. Vi skal finde en anledning til at mobilisere energi for at læring kan finde sted."

Det betyder at vi må prøve at sætte os ind i, hvad elevernes egen motivation er. Hvad de ønsker at lære - udover hvordan de kan snøre lærerne til at få bedre karakterer.

Illeris giver et eksempel på nogle lærere i oldtidskunskab, som prøvede at finde ud af, hvad der kunne undervises i, som havde berøring med den virkelighed eleverne lever i. Resultat var ikke overraskende: mere deltagelse i undervisningen og bedre karakterer til eksamen.

Vi må lede efter berøringsfladerne mellem faget og eleverne, som skal finde deres egen krog for at få fat på faget.

"Den måde man kan få mest ud af det er at gå ind i elevernes præmisser - og udvikle forskellige interesser."

Heldigvis har vi i Danmark en tradition for tilpas brede indholdsbeskrivelser af fagene, som betyder at vi kan gå mange steder hen med undervisningen. Det passer godt til elevernes forskellige interesser og veje til at blive motiveret.

Slutteligt giver Illeris en serie bud til lærerne i forhold til at motivere de unge i dag:

  • vær personligt engageret - og realistisk. Lirer læreren bare pensum af eller brænder han for emnet? Det mærker eleverne og reagerer på.
  • forstå, hvor de unge har deres engagement. Det kan være meget forskelligt fra tidligere generationer.
  • involver de unge i valget af emner og projekter. Der er brede muligheder for at imødekomme meget forskellige ønsker. Hvis man gør det, kan man trække det andet i faget med ind undervejs - på trods af at man startede med en anden indgangsvinkel.
  • inkluder praktiske aktiviteter. Det kendetegner alle ungdomsuddannelser, men især i gymnasiet sidder man for meget på den flade.
  • kom ud på nogle arbejdspladser i erhvervslivet. Masser af muligheder for at få kontakt med små værksteder eller store koncerner med projekter og aktiviteter af forskellige karakterer.
  • diskuter løbende og evaluer forløbene. Det går godt på den front for tiden.
  • tag hånd om dem, der har problemer, på deres egne vilkår. Ikke som den bedrevidende der ved hvor de skal hen, men som en der forstår hvor de er henne - og derfra kan hjælpe dem på vej.
  • tag udgangspunkt i de unges motivation og opbyg derfra efterhånden et øget engagement.

Knud Illeris afslutter:

"Disse råd burde være selvfølgelige. Alligevel har vi nogle uddannelsestraditioner, hvor udgangspunkt tages et andet sted - ofte i en for snæver tolkning af fagbeskrivelsen. Jeg mener stadig der er albuerum nok til at tage fat på disse ting for at gøre eleverne mere interessere - også i det faglige."

Download Knud Illeris' slides.

Dannelsen på produktionsskolerne

Michael Bjergsø, vicesekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen, afslutter dagen med dels at beskrive, hvordan vores tænkning om dannelse er en arv fra Grundtvig og Kierkegaard, og dels give et indblik i dannelsen på produktionsskolerne.

"Det er første gang jeg er til stede i dette forum, men jeg er glad for at være her og det er en ære at blive inviteret. Vi i Produktionsskoleforeningen deler Forum100%'s bestræbelse på at få alle unge med."

Hvor man ofte hører eleverne i Folkeskolen sige "hvad skal jeg bruge det her til", hører eleverne på produktionsskolerne arbejdsfællesskabet sige "vi skal bruge dig til at producere på værkstedet. Vi har brug for dig." Omdrejningspunktet er værkstedet og reel produktion til rigtige kunder. På værkstedet får den unge mulighed for at træde ind i arbejdsfællesskabet.

Med arbejdsfællesskabet handler det ikke kun om det faglige - men også det praktiske, det sociale og at produktionen er nødvendig. Produkterne skal faktisk bruges, hvilket giver motivation og en oplevelse af at blive anerkendt for den unge.

Dannelse på produktionsskolerne foregår blandt andet via morgensang, morgenmøde med aktuelle problemstillinger, foredrag, ekskursioner og den gode samtale på værkstedet, som måske ikke er planlagt, men opstår i et øjeblik, hvor man fornemmer at man når den unge mere end sædvanligt.

Dannelsen foregår også gennem håndværkernes læringstradition, hierarkiet, hvor nogen er bedre end andre til noget, sidemandsoplæringen og mødet med den identitet man kan få af at være smed, kok, elektriker og så videre. Det kan være motiverende for den unge at opleve fagidentiteten på tæt hold.

Dannelse ligger også i aktivismen: at forstå at man er en del af et samfund (lokalt, nationalt, globalt). At blive bevidst om at man selv kan påvirke samfundet. Dannelsen er ikke kun at kunne gebærde sig, men også at forstå sig selv og forstå sig selv i det samfund, man lever i.

Download Michael Bjergsøs slides.

 

Tak til alle deltagerne for en spændende dag og ikke mindst tak for jeres engagement i udviklingen af ungdomsuddannelserne og dannelsen af vores ungdom!

 


Invitationen til konferencen

Tirsdag d. 26. september 2017 kl. 9.30-13.00 inviterer Forum100% til konference om dannelse.

Er dannelsen i ungdomsuddannelserne forsvundet i bestræbelserne på at løfte elevernes karaktergennemsnit? Eller er dannelsen noget, der sker implicit for de unge, mens de tager en ungdomsuddannelse? Og er der forskel på den dannelse, de unge får med sig fra de forskellige ungdomsuddannelser?

Til at kaste lys over temaet har vi fået tre stærke teoretikere og praktikere på området til at give deres bud på, hvad de mener er det centrale i dannelse og læring i ungdomsuddannelserne.

Hør forsker Ane Qvortrup, der er projektleder for følgeforskningsprogrammet "Reform 2017", give sit bud på, hvordan hun ser dannelse og læring i ungdomsuddannelserne.

Og gå ikke glip af at høre Peter Koudahl, docent og ph.d. fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik, som forsker i erhvervs- og ungdomsuddannelserne.

Sidste oplæg, som bærer overskriften Arven fra Kierkegaard og Grundtvig, holdes af Michael Bjergsø, der følger forhandlingerne om den Forberedende Grunduddannelse tæt som vicesekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen.

Sted

Syddansk Erhvervsskole, Auditoriet, Petersmindevej 1F, 5000 Odense

Invitation og Program

Læs invitationen og se programmet her