Kursus: Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

Kursusforløb over tre moduler om ledelse af professionelle læringsfællesskaber for ledere og ledelsesteam på alle former for uddannelsesinstitutioner.

Professionelle læringsfællesskaber tager afsæt i ét grundlæggende spørgsmål: ”Hvordan lærer vi sammen og opnår større arbejdsglæde som kolleger – med henblik på at fremme elevernes/de studerendes læring og trivsel?”

Kursusforløbet er handlingsorienteret og henvender sig til ledere med pædagogisk ansvar, men også til de projektledere, udviklingsledere samt teamledere, som er parate til at tage næste skridt i at udforske og udvikle en vej til at etablere velfungerende læringsfællesskaber i uddannelsesinstitutionen. Kurset er således relevant for ledelsesteam, der ønsker at følge forløbet sammen.

Kommende kurser