Elektrificeringen fylder stadig mere i både byggeriet, industrien og den private husholdning. Elbiler erstatter benzin- og dieselbiler, varmepumper overtager en del af opvarmningen, og både virksomheder og boligejere investerer i nye elektriske løsninger. Det betyder, at elektricitet får en stadig mere central rolle i vores energiforbrug.

Udviklingen handler dog ikke kun om, hvor meget strøm vi bruger. I takt med at en større del af elproduktionen kommer fra blandt andet vind og sol, bliver tidspunktet for forbruget også mere interessant.

Elproduktionen varierer gennem døgnet

Produktionen fra vindmøller og solceller følger naturligt vejret. På nogle tidspunkter er der rigeligt med elektricitet til rådighed, mens produktionen på andre tidspunkter er lavere.

Samtidig varierer efterspørgslen. Mange husstande bruger eksempelvis mest strøm om morgenen og igen sidst på eftermiddagen, når familien kommer hjem. Virksomheder og industri har tilsvarende perioder med højere og lavere belastning.

Resultatet er et energisystem, hvor elprisen kan ændre sig gennem døgnet. Det skaber øget fokus på fleksibelt elforbrug – altså muligheden for at flytte en del af strømforbruget til tidspunkter, hvor belastningen på elnettet og prisen er lavere.

Boliger bliver mere elektrificerede

Udviklingen er særligt tydelig i moderne boliger og byggerier.

Hvor elektricitet tidligere primært blev brugt til belysning, hårde hvidevarer og elektronik, kan strøm i dag også stå for både opvarmning og transport. En bolig med varmepumpe og elbil kan derfor have et markant anderledes forbrugsmønster end en traditionel bolig.

Netop disse installationer giver samtidig mulighed for større fleksibilitet.

En elbil behøver eksempelvis sjældent at blive opladet præcis i det øjeblik, den bliver sat til ladestanderen. Opladningen kan i mange tilfælde foregå senere på aftenen eller om natten. Det samme gælder en række andre energikrævende installationer, hvor intelligent styring kan tilpasse driften efter behov og pris.

Fra passivt til aktivt energiforbrug

Forbrugeren får dermed en mere aktiv rolle i energisystemet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal følge elprisen konstant. Flere energiløsninger kan allerede automatiseres, så eksempelvis opladning og andre større belastninger placeres på hensigtsmæssige tidspunkter.

Samtidig har typen af elaftale betydning for, om prisudsvingene kan mærkes direkte. Med en elaftale med variabel pris følger prisen i højere grad udviklingen på elmarkedet, og det kan give mulighed for at flytte fleksibelt forbrug til timer med en lavere elpris.

For boligejere med eksempelvis elbil, varmepumpe eller andre større elektriske installationer kan tidspunktet for forbruget derfor få større økonomisk betydning end tidligere.

Også interessant for virksomheder og industri

Fleksibelt energiforbrug er ikke kun relevant i private boliger.

I industrien kan strømforbruget være betydeligt større, og derfor undersøger flere virksomheder mulighederne for at styre produktion, opladning, køling og andre energikrævende processer mere fleksibelt.

Det er naturligvis ikke alle produktionsprocesser, der kan flyttes. Men selv mindre ændringer i tidspunktet for større elektriske belastninger kan blive relevante i takt med, at energisystemet bliver mere dynamisk.

Samtidig bliver energistyring en stadig mere integreret del af moderne byggeri. Sensorer, automatisering og intelligente installationer gør det muligt at regulere energiforbruget efter både bygningens aktuelle behov og forholdene i energisystemet.

Fleksibilitet bliver en del af den grønne omstilling

Elektrificering er en central del af omstillingen af energisystemet, men den stiller også nye krav til både elnet, bygninger, virksomheder og forbrugere.

Når flere biler, boliger og industrielle processer skal drives af elektricitet, handler fremtidens energiforbrug derfor ikke alene om at reducere antallet af kilowatt-timer.

Det handler i stigende grad også om at bruge strømmen på de rigtige tidspunkter.

Fleksibelt elforbrug kan derfor blive et vigtigt supplement til investeringer i vedvarende energi, udbygning af elnettet og mere energieffektive bygninger. Jo bedre produktion og forbrug kan spille sammen, desto bedre kan den eksisterende energi og infrastruktur udnyttes.

Elpriserne påvirkes i stigende grad af udviklingen i Europa

Elprisen i Danmark bliver ikke alene bestemt af, hvor meget strøm der produceres og forbruges herhjemme. Det danske elsystem er tæt forbundet med vores nabolande, og strøm handles på tværs af landegrænser. Derfor kan udviklingen på de europæiske energimarkeder få direkte betydning for de priser, danske forbrugere og virksomheder møder.

Prisen kan blandt andet blive påvirket af niveauet for gas- og CO₂-kvotepriser, produktionen fra vind- og solenergi, mængden af vand i de nordiske vandkraftmagasiner samt kapaciteten i forbindelserne mellem de europæiske elmarkeder. Perioder med høj efterspørgsel, begrænset energiproduktion eller udfald på større kraftværker kan ligeledes sætte sig i priserne.

Også politiske og geopolitiske begivenheder kan få betydning. De senere års uro på de europæiske energimarkeder har vist, hvor hurtigt ændringer i eksempelvis gasforsyning og internationale energipriser kan forplante sig til elmarkedet.

Det betyder, at danske elpriser i dag skal ses som en del af et større europæisk energisystem. Selv på dage med stor dansk produktion fra vindmøller kan forhold i omkringliggende lande påvirke både efterspørgslen efter strøm og den pris, der bliver dannet på markedet.