Et foredrag om kunstig intelligens kan give dig og kollegerne et fælles sprog og en mere præcis forståelse af, hvad teknologien kan. Men hvad skal oplægget indeholde, hvad koster det, og hvor meget lærer du på en time? Svarene afhænger især af, om du søger en introduktion eller viden til konkrete arbejdsopgaver. Programmet og tilbuddet viser, hvilket niveau foredragsholderen sigter efter.

Hvilke gevinster bør et foredrag om kunstig intelligens forklare?

Et brugbart oplæg skelner mellem, hvad teknologien kan vise på en scene, og hvad den kan bruges til i det daglige arbejde. I 2025 oplevede syv ud af ti danske virksomheder, der anvendte AI, mere effektive arbejdsgange. Over halvdelen oplevede også forbedringer af deres produkter eller ydelser. Tallene beskriver virksomhedernes oplevelser. De fortæller ikke, hvor meget tid du kan spare på en bestemt opgave.

Bed foredragsholderen forklare, hvordan man vurderer en gevinst, når tiden til kontrol tæller med. Et hurtigt svar er ikke meget værd, hvis en medarbejder bagefter bruger lang tid på at rette faktuelle fejl. Et første udkast kan kræve både omskrivning og kontrol, før det er klar til brug.

En mødeindkaldelse er et enkelt eksempel. AI kan foreslå en tekst ud fra nogle få stikord, men medarbejderen skal selv kontrollere tidspunktet og se, at formålet står korrekt. Systemet hjælper med formuleringen; medarbejderen kontrollerer oplysningerne.

Spørg også, om demonstrationen viser et mislykket svar. Et overbevisende formuleret svar kan indeholde opdigtede oplysninger, som ikke skiller sig ud fra resten af teksten. Foredragsholderen kan vise, hvordan du undersøger en tvivlsom oplysning og retter fejlen, før teksten sendes videre.

Hvilke AI-regler skal et foredrag om kunstig intelligens tage op?

Reglerne skal have plads i introduktionen, så du forstår, hvilke krav der gælder for arbejdet med AI. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen har AI-forordningens artikel 4 siden 2. februar 2025 krævet, at organisationer sørger for tilstrækkelige AI-færdigheder hos medarbejdere, der arbejder med AI-systemer. Kravet gælder virksomheder og myndigheder, som udbyder eller anvender AI-løsninger, og det gælder uanset systemernes risikoniveau.

Det betyder ikke, at alle skal have samme undervisning. Behovet afhænger af medarbejdernes viden og af den sammenhæng, hvor de bruger systemerne. Et indledende foredrag kan give en fælles forståelse, men deltagelse dokumenterer ikke i sig selv, at alle har de nødvendige færdigheder til deres opgaver.

Bed derfor om en tydelig beskrivelse af, hvad du og kollegerne skal kunne bagefter. Der er forskel på at kunne forklare, hvorfor AI tager fejl, og at kunne vurdere en bestemt anvendelse på arbejdspladsen. Hvis deltagerne har forskellige forkundskaber, må foredragsholderen tage højde for det i forklaringerne og valget af eksempler. Planlægningen rejser også spørgsmålet »hvad koster en god og dygtig foredragsholder«.

Gennemsigtighed hører også til emnet. AI-forordningens artikel 50 stiller oplysningskrav til visse AI-systemer, blandt andet ved interaktion med AI og ved bestemte former for AI-genereret eller manipuleret indhold. Et fagligt oplæg bør forklare, hvilke situationer reglerne omfatter. Der er ikke et generelt krav om, at alt AI-indhold skal mærkes på samme måde. Spørg på forhånd, om foredragsholderen kan sige, hvornår et spørgsmål om jeres brug kræver konkret juridisk rådgivning.

Hvilke spørgsmål om persondata bør du få svar på?

Persondata bliver hurtigt et praktisk spørgsmål, når du giver et AI-værktøj tekst fra arbejdspladsen. Det afgørende er ikke kun, hvad du skriver i feltet, men også hvordan tjenesten behandler oplysningerne. En tekst kan indeholde personoplysninger, selv om navnet er fjernet. Andre detaljer kan stadig pege på en bestemt person.

En tekst med fjernede navne kan stadig rumme personoplysninger, og den forskel bør indgå i et foredrag om kunstig intelligens i dagens Danmark. Hvem der kan få adgang til indholdet, afhænger af løsningen og aftalen med leverandøren. Tjenestens vilkår skal også beskrive, hvordan den opbevarer oplysningerne. En professionel brugerflade fortæller ikke noget om det.

Spørg, hvordan foredragsholderen håndterer data under demonstrationer. Opdigtet materiale kan vise en funktion uden at bringe virkelige personoplysninger ind i præsentationen. Hvis du og kollegerne må stille spørgsmål med udgangspunkt i egne opgaver, skal foredragsholderen forklare rammerne, før nogen deler fortrolige oplysninger med resten af salen.

En privat brugerkonto og en løsning godkendt af arbejdspladsen kan have forskellige vilkår. Produktnavnet alene fortæller ikke, hvilken aftale der gælder for behandlingen af data. Det afhænger af den konkrete løsning og dens indstillinger. Bed foredragsholderen sige, hvornår du skal gå videre med et spørgsmål til jeres databeskyttelsesrådgiver eller den funktion, der håndterer databeskyttelse hos jer.

Hvad betaler du for, og hvor meget tid skal du afsætte?

Som budgetramme koster et professionelt foredrag typisk mellem 15.000 og 40.000 kr. eksklusive transport og moms. Honoraret afhænger blandt andet af foredragsholderens profil og forberedelsens omfang. Et oplæg, der bygger på samtaler om jeres konkrete brug af AI, kræver mere forberedelse end en fast introduktion med en færdig præsentation.

Bed om et skriftligt tilbud, hvor det fremgår, om et formøde og tilpasning af indholdet er med. Tilbuddet bør også angive, hvor længe foredragsholderen er til rådighed for spørgsmål. Et lavere honorar kan dække en mere afgrænset opgave, selv om oplæggene har næsten samme titel i programmet.

En time rummer en introduktion og spørgsmål, men der er lidt plads til, at du selv prøver værktøjerne. Praktiske øvelser med feedback kræver tid ved skærmen. Du skal kunne afprøve en opgave og arbejde videre med svaret, mens foredragsholderen hjælper med de problemer, der opstår.

Find også ud af, om du skal oprette en konto eller medbringe computer. Tekniske krav kan holde nogle deltagere ude af øvelserne, hvis de først bliver kendt på dagen. Skal oplægget optages, kræver det en særskilt aftale om tilladelse. Aftalen skal fastlægge, hvem der må se optagelsen, og hvor længe den må være tilgængelig. Afsæt en konkret tidsramme til spørgsmål i programmet, så du kan få svar på det, demonstrationen eller øvelserne giver anledning til.