Der er mennesker, som hele livet har følt sig anderledes. Ikke nødvendigvis på en synlig måde – men som en grundlæggende oplevelse af ikke helt at passe ind. Af at skulle analysere sociale sammenhænge, hvor andre navigerer intuitivt. Af at føle sig overvældet af indtryk, stemninger eller skift i rutiner. Af at længes efter kontakt, men blive drænet af samvær.
For nogle bliver denne følelse først forståelig sent i livet – når en udredning eller samtale med en psykolog afslører, at det ikke handler om at være forkert, men om at være på autismespektret. At have Aspergers syndrom.
Hvad vil det sige at have Aspergers?
Aspergers syndrom er en betegnelse for en form for autisme, hvor intelligensen ofte er gennemsnitlig eller høj, og hvor sprogudviklingen ikke er forsinket – men hvor sociale, kommunikative og sansemæssige udfordringer fylder. Mange med Aspergers har stærke interesser, behov for struktur og en anderledes måde at sanse og tolke verden på.
Det kan komme til udtryk som:
- vanskeligheder med smalltalk, ironi eller sociale spil
- et stort behov for rutiner og forudsigelighed
- overfølsomhed for lyde, lys, lugte eller stemninger
- bogstavelig tænkning og direkte kommunikation
- intens interesse for specifikke emner
- tendens til at blive hurtigt overstimuleret eller udtrættet
Men Aspergers er ikke en ensartet størrelse. To personer med diagnosen kan være meget forskellige. Og mange har i årevis lært at kompensere – hvilket kan gøre det svært at få øje på mønstrene.
Når diagnosen kommer sent
Flere og flere voksne – især kvinder – får diagnosen sent i livet. De har måske kæmpet med angst, stress, depression eller udbrændthed i årevis uden at forstå, hvorfor tingene er sværere end for andre. De har måske fået at vide, at de er sarte, komplicerede, kontrollerende eller socialt akavede. Mange har brugt enorme mængder energi på at tilpasse sig – og betalt prisen med træthed, selvkritik og indre uro.
Når diagnosen endelig stilles, oplever mange en blanding af lettelse og sorg. Lettelse over at få en forklaring. Sorg over at have gået så længe uden støtte.
Psykologhjælp med fokus på autisme
At få en autismediagnose er ikke en løsning i sig selv. Det er begyndelsen på en proces. En proces, hvor man skal lære sig selv at kende på ny – og begynde at navigere i livet på en måde, der tager hensyn til ens reelle behov og grænser.
Hos Mentalt Overskud arbejder vi med voksne, der har Aspergers, både med og uden formel diagnose. Fokus er ikke at gøre dig “normal”. Det er at hjælpe dig med at forstå dig selv – og finde strategier til at fungere i en verden, der ikke altid tager højde for neurodiversitet.
Samtalerne kan blandt andet handle om:
hvordan du kommunikerer tydeligt uden at miste dig selv
hvordan du passer på din energi og undgår overstimulering
hvordan du skaber balance mellem alene-tid og sociale relationer
hvordan du håndterer forandringer og usikkerhed
hvordan du taler med dine nærmeste om din oplevelse af verden
Du er ikke forkert – du er anderledes
Det kan være ensomt at føle sig anderledes i en verden, hvor der forventes fleksibilitet, hurtig omstilling og socialt overskud. Men anderledeshed er ikke en fejl. Det er en del af menneskelig variation. Og der findes måder at leve med det på, så livet bliver mindre udmattende og mere meningsfuldt.
Mange med Aspergers har stærke værdier, skarp logik, dyb empati – og behov for ærlighed, ro og struktur. Når disse behov anerkendes og imødekommes, sker der noget: Selvbilledet forandres. Livet bliver lettere at være i.
